Fasanvej 20, 9700 Brønderslev, Tlf.: 99454768 
 
  Opstart i børnehaven
 
Hvorfor vælge os?

At vælge børnehave til sit barn er en beslutning som kræver mange overvejelser for forældre. Passer børnehavens værdier til vores værdier? Hvilken pædagogik og hvilke aktiviteter mener vi, er det bedste for vores barn? Spørgsmålene kan være mange, og vi opfordrer jer til at tage ud og kigge og besøge børnehaverne for derigennem at kunne træffe et velbegrundet valg.

I Børnehaven Fasanen mener vi at vi kun kan behandle børn ens, ved at behandle dem forskelligt. Hermed mener vi, at vi skal kigge på det enkelte barn og tilrettelægge vores pædagogiske praksis herefter. Selvfølgelig er der nogle ting som er ens for alle, men som udgangspunkt tager vi individuelle hensyn.

I Børnehaven Fasanen lægger vi meget vægt på musik og bevægelse som aktivitet. Disse aktiviteter er bærene elementer i vores pædagogiske praksis, og de kommer til udtryk på mange forskellige måder. F.eks bruger vi meget sang i samlinger, vi har - som oftest - musikskoleforløb enten forår eller efterår, vi laver bevægelseslege både ude og inde, vi indretter børnehaven så der er mange muligheder for bevægelse. Vi bruger hallen, og vi laver aktiviteter i dagligdagen hvor elementet bevægelse er tænkt ind , vi tager på tur når vi har mulighed for det.

Når vi fra pladsanvisningen får besked om at et nyt barn starter, laver vi en invitation til barnet om at komme på besøg her hos os sammen med jer forældre. Dette første møde, som vi kalder kontaktmødet, er vores fælles mulighed for at lære hinanden at kende, og at aftale opstarten. Vi anbefaler at barnet har korte dage i starten, da det vil få rigtig mange nye indtryk.

 

 

 


Sidst opdateret 3. november 2016